tirsdag den 19. januar 2010

Nyt fra Rotary

Ja så har jeg efterhånden ventet et godt stykke tid, på svar om hvilket land jeg skal sendes til. -Og jeg har været en af de heldige!! Rotary har valgt at sende min ansøgning til Australien, som var min anden priotet. Det er et rigtig populært land, så lige nu er jeg over lykkelig. Det skal dog lige siges at intet er sikkert endnu mht. landeplacering --> Men jeg vil skyde på i hvertfaldet 90 % sikkert, og det er da en del. Herhjemme i kolde snefyldte Danmark stiger spændingen stadig. De sidste weekender har familien knoklet med at få 1 sal og entreen klar til Katrinas ankomst som er på LØRDAG KL CA. 6.30 OM MORGENEN!! Vi skal godt nok tidligt op for at kunne hente hende i lufthavnen... Og så til noget andet, Katrina og jeg er inviteret til hygge aften hos Kalundborgs counsler en uge efter hendes ankomst, vi skal sove der og der kommer en masse andre unge. Det bliver super fedt og tror virkelig det bliver dejligt at være en del af. Nå men det var lige de sidste nyheder, skriver nærmere om Katrinas ankomst senere :D

lørdag den 2. januar 2010

Udvekslingsstudent

Ja det her er så mit første indlæg :D Hvor jeg lige hurtigt vil fortælle om vores nye udvekslingsstudent. Det er nemlig sådan at der den 23 januar 2010 ankommer en pige ved navn Katrina, som er blevet udsendt af Rotary. Katrina skal bo hos mig og min familie i 4 måneder som udvekslingsstudent. Efter de 4måneder bliver hun sendt videre til 2 andre danske familier hvor hun skal tilbringe de 8 næste måneder. Det bliver rigtig spændende at møde hende. Jeg har allerede skrevet en del med hende over mail, og hun virker som en skøn pige. Hun får nok noget af et kulturchok, da Danmark er noget anderledes en Australien. Der vil nok også være nogle kampe om badeværelset om morgenen, da det jo er meget lille. Men i sidste ende er jeg sikker på at det vil blive en god oplevelse både for hende men også for os. Næste gang jeg skriver vil det omhandle hendes ankomst, der som sagt finder sted den 23 Januar, så husk at følge med!