fredag den 16. juli 2010

Kunsten af begrænse sig som pige.

Jeg tror generelt at min svaghed ligger i af begrænse sig. Det gælder lige fra mad til tøj og afsked!
Jeg ser virkelig frem til det her nye eventyr jeg skal ud på, men man kan jo ikke lade være med at blive en smule trist, når man har sagt farvel til sine bedster og endda kun må pakke 20kg + 8kg håndbagage! Argh begrænsninger er ikke og vil aldrig blive mig... bom bom

Her i Onsdags dvs. d. 14 Juli, kom Rikke og jeg hjem fra vores vandretur! Det er virkelig noget jeg kommer til at savne. Os 2 fjollehoveder sammen i alle former for stunder! Hun er bare en ener <3, som hun selv siger om mig (: Også den bedste gave jeg nogensinde har fået kom fra hende. Den dejlige betænksomme pige, har lavet en video med alle vores skøre stunder sammen, lige fra tekst til billeder, videoer og sange samlet i et !

Bølgerne gik højt da den blev set for 2. gang i køkkenet, dagen efter at vi havde sagt farvel :( Min mor begyndte sågar at græde, for den video kom virkelig fra hjertet! og det er sådanne ting, man ikke tænker over i hverdagen, men som betyder noget. De betyder alt! MINDER.

Så om torsdagen d. 15 Juli var jeg sammen med Lasse drengen <3 også for at tage afsked (endda for anden gang) det blandet med afskeden til Rikke udløste den store tude kapsejlads i køkkenet, som jeg lige har beskrevet. Der er bare nogle få mennesker her i livet, som man ikke kan være foruden! Jeg er så heldig at have en del i mit liv <3 Det er egentligt tankevækkende hvor mange folk der egentligt holder af en, uden man er klar over det, eller skænker det en egentlig tanke. Rikkes far (Erling) delte endda en stor krammer ud, hvilket virkelig gav stof til eftertanke og en dejlig følelse bagefter.

Her idag har jeg så måtte sige farvel til mit arbejde og den dejlige familie jeg efterhånden har været hos nogle år! Liva, Silas, Ditte & Jesper gav mig en afskedsgave, som der virkelig var tænkt over! En dagbog og en bog (Nynnes Dagbog - det hele) Sagen er nemlig den (jeg citerer dig lige Ditte) at det som var sværest var afskeden i lufthavnen, men via. læsning kunne man få brugt tiden, uden at spekulere alt for meget over tingene. Man kunne bare læse og læse! Dette tip vil jeg nok få brug for den 22 Juli for jeg er virkelig en vaske ægte tudemarie!

Til sidst vil jeg lige (IGEN) sige at jeg kommer til at savne hver og en af de mennesker som på en eller anden måde har været i min hverdag - venner som fjender!

This aint a love song - this is goodbye (forhåbentligt på gensyn)
Pas godt på jer selv, og følg mig endelig via. denne blog, gerne med kommentarer, så jeg ved at i stadigvæk lever (:

Caiques cheer up! Im soon coming, and looking so much forward to my little guided tour in Sidney with you. Im sure we gonna be great mates and hopefully you feel the same way!? (: You dont know how much it means to me, that you have contacted me before my arrival! Its really nice to "know" somebody, so I wont feel totally alone the first couple of weeks down under. Hope you got a weird music taste, cause im bringing you some danish music haha!

Bye for now - Julie

1 kommentar:

  1. hey Julle :) ved godt det er længe siden du har skrevet dette, men efter de søde ord kunne jeg ikke lade være med at gøre det :)Ja filmen kommer lige fra hjertet og det er sku helt ærligt :) Der skal ikke lægges skul på noget i vores venskab og det er med disse gaver man for sagt de ord, som man ikke altid for sagt... Det er sådan jeg har det. Du er sku en ener, det må du ikke glemme

    SvarSlet

All comments are appreciated :) All kommentarer er velkommen